ØSBY IF

We´re going to win the League..!

Man of The Match

Rødekro - Øsby 16/8 2008

Spillested : Rødekro Stadion

Spilletidspunkt : 16.00

Resultat: 1-1 (0-1)

Målscorere: 0-1 Jens Peter Sørensen. 1-1 Ukendt.

Man of The Match: Frank Hansen

Referat: Lørdag stod det på kamp i Rødekro. I højtaleranlægget blev navnene råbt op på spillerne og det virkede meget professionelt. Hjemmeholdet havde i kampprogrammet gjort klart, at 3 point var forventet og krævet. Men ØIF ville det anderledes.

Fra starten af kampen så begge hold hinanden an, og der var ikke de store chancer. Lidt efter lidt satte ØIF sig dog på spillet, mens Rødekro var farlige på dødboldene. Halvvejs inde i halvlegen fik Rødekro så den første store chance, da man på et indlæg nikkede bolden på stolpen, men det var så også det man så til Rødekro i første halvleg. Derefter tog ØIF over, og efter et klasse indlæg fra Jan G på venstrefløjen, kunne Peder forlænge bolden til JP, som fra 0 grader fra baglinien alligevel fik banket bolden ind forbi den vikarierende keeper i Rødekro-målet. Resten af halvlegen stod på ØIF pres og man fik sig spillet frem til et par 80 % chancer, men det blev dog ved 0-1 ved halvlegen.

Anden halvleg startede nogenlunde som første. Igen blev det et ØIF pres der fulgte, men dog kom Rødekro mere på bolden, men uden overhovedet at spille sig til noget. Øsby fik sig spillet frem til en del chancer. Søren havde et par gode forsøg fra venstre side af feltet, men de ramte dog ikke målet. Men ØIF’s største forsøg var Peder, som skød på stolpen, og på returen nappede Jan G, men på stregen fik en Rødekro spiller afværget med knæet. Tættere på kunne det slet ikke komme.

Desværre sker der det, der så sker, når man ikke scorer. Modstanderen udnytter en lang løs bold og fra venstre side af feltet, forsøger en Rødekro angriber sig med en tåhyler, som han rammer helt perfekt, og den går i det lange hjørne uden chance for målmanden. 1-1 og det blev kampens resultat.

Selvom ØIF kun fik 1 point med hjem, og man måske havde fortjent alle 3, så var det en fantastisk flot spillet kamp af det unge hold. Man har nu over to kampe bevist, at man hører til i serie 3 og med lidt mere rutine og skarphed slår man fremover de etablerede serie 3 hold.

Kampens spiller blev Frank Hansen, som flere gange ryddede op i forsvaret, og samtidig havde overskud til at tage en masse rushs og overlab op over højreflanken.

Artikel fra JV:

Kommer snart!

Udtagede spillere:

Målmand: Kasper Kjær

Forsvar: Jørgen Peter ”Digger Barnes” Thomsen (a), Frank Pedersen, Nikolaj Rudbeck, Jens Nielsen og Rasmus Eriksen.

Midtbane: Henrik Svelmøe, Jan Gregersen, Søren Jakobsen, Peter Vyff.

Angreb: JP, Peder Scherrebeck og Joakim ”Gamsten” Bang.