

|
ØSBY IF |
|
We´re going to win the League..! |

|
Kolding Freja - Øsby 12/5 - 2007 |
|
Spillested : Øsby Stadion Spilletidspunkt : 15.00 Resultat: 2-1 (1-0) Målscorere: 1-0 Ukendt, 1-1 Selvmål, 2-1 Ukendt. Man of The Match: Rene Sørensen
Referat: Endnu engang fik en Kolding-dommer afgørende indflydelse på en kamp med ØIF. Denne gang dog ikke helt så graverende, som det tidligere er set. Freja satte sig på kampen fra start af med et vanvittigt højt tempo, og de fik skabt en masse store chancer. De fik dog først udnyttet det et kvarter inde i kampen efter et indlæg til forreste stolpe blev headet ind. Herefter sad de på kampen resten af halvlegen uden dog at score yderligere. 2. halvleg startede på samme måde, men lige så stille fik ØIF sig kæmpet tilbage. På en kontra smækker Jan bolden ind over til Joakim, som hopper over bolden og den rammer en forsvarer og går i nettet til en lidt ufortjent udligning. Men det skulle blive værre. 25 min før tid scorer Jan på en friløber. Dommeren dømmer dog helt fejlagtigt offside, og selv modstanderens spillere og træner er enige med ØIF. Skandale. Med ti min igen scorer Freja så det afgørende mål, da ØIF’s målmand bliver underløbet og Freja kan sparke den ind i det tomme mål. Dommerens fløjte blev helt forunderligt tavs, og det ender op med et smalt men fortjent nederlag til ØIF. Men holdet spillede friskt og troede på det hele vejen, og fortjente minimum det ene point, når man tænker på omstændighederne omkring det annullerede mål og ditto det afgørende.
|