ØSBY IF

We´re going to win the League..!

Man of the Match

Aller - Øsby IF  2/9 - 2007

Spillested : Aller Stadion

Spilletidspunkt : 16.30

Resultat : 1-2 (1-0)

Målscorere: 1-0 Ukendt, 1-1 Joakim Bang, 1-2 Jan Gregersen.

Kort: René Sørensen rødt, Jakob Sørensen rødt og Jørgen Peter ”Digger” Thomsen gult.

Man of The Match: Joakim Bang

Referat: Søndag eftermiddag stod på kamp i Hejls mod Aller. Aller lå godt til i ligaen, men havde startet efterårs sæsonen lidt skidt uden sejre i tre kampe. ØIF var dog underdogs, og stillede også kun med 13 mand. Kampen startede meget rodet med mange fejlafleveringer uden de store chancer, men ØIF sad på det meste af spillet. Et par store chancer blev det til blandt andet ved Morten Pustelnik. Til sidst i halvlegen fik Aller en kontra, hvor bolden efter et par returer blev smidt ind i feltet, og en Aller mand fik sig kastet ind foran Frank og headet Aller foran.

2. halvleg startede ikke helt som første. ØIF skulle bruge lidt tid til at tilkæmpe sig spillet, og Aller sad mest på det opbyggende spil, dog uden at komme til chancer. Desværre blev 2. halvleg fyldt med kort. Først var det Jakob Sørensen, der måtte forlade banen med 1 rødt kort, og kort efter fulgte Digger efter med et gult. Samtidig havde Aller også en mand uden for. Alligevel fightede ØIF, som vilde hunde og det blev belønnet med 20 minutter igen. Søren Jakobsen vinder en nærkamp på fløjen. Han tager et træk tilbage i banen og slår et skarpt indlæg. Den stryger forbi et par forsvarere, og ender ved Joakim Bang, som tæmmer bolden til siden, og sender den med venstreskøjten under målmanden. Så var udligningen en realitet, og den var fortjent, selvom man var en mand i undertal.

Det skulle dog blive endnu bedre. Med 8 minutter igen spiller Morten Arling og Joakim kombinationsspil og splitter Allers forsvar. Joakim kommer fri i højre side og afslutter hårdt, men svagt lige på Allers målmand. Han fanger dog selv returen og spiller den på tværs til Jan, som scorer i et helt tomt mål. Et fantastisk comeback for ØIF, som de sidste minutter i kampen trækker tiden flot, og får afværget de sporadiske forsøg som Aller kommer frem til. En lille streg i regningen er dog, at Rene Sørensen også for march-ordre, da han med 2 minutter igen slår ud efter en modstander, og får et direkte rødt kort. Men det kunne ikke tage glæden fra ØIF, som viste vilje og løvehjerte hele kampen. En præstation man kan være rigtig stolt af!

Kampens spiller blev Joakim Bang, som med et mål og et oplæg fik flest stemmer, selvom han var meget anonym det meste af kampen. Af samme grund sponsorerer han en kasse øl til næste kamp hjemme mod Kolding Freja.

 

Få venner og familie med ud og se kampen, da vi har brug for al den opbakning vi kan få.

 

Artikel fra JV:

Øsby fightede godt for sejren

Aller IF - Øsby IF 1-2 (1-0). Mål, Øsby: 1-1 Joakim Bang. 1-2 Jan Gregersen.

ØSBY: – Vi fightede os til en rigtig god sejr. Det var helt sikkert en af vores bedste kampe i år, sagde Øsby-træner Søren Jakobsen efter kampen, hvor sejrsmålet blev scoret ti minutter før tid.

Dagens spiller hos Øsby var Joakim »Gamsten« Bang, der havde en afgørende fod med i begge mål.bm